Skov-sti

Dansk Turismefremmes formål

Foto: Thomas Rousing

Dansk Turismefremme er det nationale omdrejningspunkt for turismeudvikling i lokalt perspektiv. Vi er en landsdækkende, politisk uafhængig udviklings- og interesseorganisation for organisationer, der arbejder med lokal og tværgående turismeudvikling.

Dansk Turismefremme er en landsdækkende, politisk uafhængig udviklings- og interesseorganisation for organisationer, der arbejder med lokal og tværgående turismeudvikling.

Vores vision er at sikre videreudvikling og fremtidssikring af vores medlemmers virke med henblik på at medvirke til vækst indenfor dansk turisme.

Vores mission er at være vores medlemmers nationale talerør; og vi arbejder for at gøre vores medlemmer til lokale turismeudviklingseksperter. Herunder at understøtte vores medlemmers strategiske handlekraft, lokalt og nationalt.

I forlængelse heraf arbejdes der med tværgående udviklingssamarbejder og projektfacilitering, på tværs af destinationer, aktører og temaer.

Dansk Turismefremme er det nationale omdrejningspunkt for turismeudvikling i lokalt perspektiv.

Vi varetager interesser
Dansk Turismefremme varetager medlemmernes interesser og repræsenterer det lokale niveau i nationale sammenhænge, råd og udvalg, således at det lokale niveau tænkes ind i den regionale og nationale turismeplanlægning og udvikling. Dansk Turismefremme repræsenterer således den lokalt forankrede turisme i en lang række nationale udvalg og bestyrelser.


Vi skaber netværk & videndeling
Dansk Turismefremme arbejder for at skabe videndeling og erfaringsudveksling blandt vores medlemmer og på tværs af landet. Derfor inviterer vi to gange om året medlemmer og andre interesserede til Turismefremmedage. Herudover afholder vi workshops, studieture og netværksmøder med aktuelle temaer. Som medlem modtager du hver måned en skræddersyet nyhedsopdatering med vigtig information, tilbud og ny viden.


Vi uddanner
Dansk Turismefremme tilbyder målrettede uddannelses- og udviklingstiltag for medlemmer til særpris. Vi indgår alliancer og samarbejder, som giver vores medlemmer mulighed for at deltage i andre landsdækkende opkvalificeringstilbud. Fokus på vores skræddersyede efteruddannelsestilbud er ofte kompetencer og værktøjer i: Strategisk gæsteservice, tværgående projektledelse, samt at give kompetencer til facilitering og konceptualisering i lokal destinationsudvikling. Derudover afholder og bidrager vi løbende med kurser og seminarer i blandt andet SEO, ASP-løsningen, GuideDanmark mm.


Vi faciliterer projekter og vedligeholder netværk
Dansk Turismefremme er som landsdækkende medlemsorganisation med stærk lokal forankring facilitator på tværgående udviklingsprojekter. I forbindelse med konkrete tematiske udviklingsprojekter, som går på tværs af landet og lokale destinationer, bidrager Dansk Turismefremme ved at løfte faciliterings- og sekretariatsopgaven. Dette sker i tæt samarbejde med vores medlemmer og alle relevante aktører - og med støtte fra fonde.


Vi rådgiver
Dansk Turismefremmes medlemmer er sikret faglig sparring og netværk. Dansk Turismefremmes medlemmer kan altid kontakte sekretariatet for rådgivning og vejledning om alt fra nationale turismetiltag til udfordringer med lokal turismeudvikling eller gæsteservice

Vi har forskellige samarbejdsmuligheder udover at være medlem:

Det Grønne I
Dansk Turismefremme administrerer og udvikler de danske turistinformationer og turismefremmeorganisationers nationale kvalitetsmærkeordning. Vi administrerer og udvikler service- og informationskvaliteten på turistbureauerne ud fra turisternes aktuelle behov. Dansk Turismefremme varetager tildelingen af Det Grønne I – sammen med de autoriserede organisationer styrker vi det danske turistprodukt, skaber synlighed og sikrer et ensartet og højt serviceniveau i dansk turisme.


Aktiv Danmark
Dansk Turismefremme ejer og administrerer seks kvalitetsmærkeordninger under Aktiv Danmark, som er vores landsdækkende projekt indenfor temaerne Bed+Bike, Fishing, Walking, Wellness, Gastronomy og Golf. Sammen med de mange certificerede virksomheder og lokale turistdestinationer viser Aktiv Danmark vej til kvalitetssikrede aktører på landets bedste cykelruter, fiskeområder, vandreruter, samt inden for golf, wellness og gastronomi. 
Det er muligt at blive certificeret enten som virksomhed, eller som lokal turistorganisation (under navnet DMO-certificering).
 

Aktiv Danmark Partner
Vælger man som medlem af Dansk Turismefremme at blive Aktiv Danmark Partner, vil en DMO-certificering ved Aktiv Danmark være gratis. Derudover vil man, til gengæld for aktiv involvering og kvalitetsopfølgning af de lokalt certificerede virksomheder, årligt modtage 20% af den lokale certificeringsindtægt fra Dansk Turismefremme. Aktiv Danmark Partner konceptet er medvirkende til at styrke turismen lokalt.