Januar

Onsdag, april 22, 2015

”Grønlændere” i åerne

Åen ser ved sæsonstarten forskellig ud. Den kan løbe høj og brun og på alle måder se utiltalende ud for både fisk og fiskere, hvis der er faldet megen sne, og sneen pludselig begynder at smelte. 

Åen kan også løbe lav og klar, hvis vinteren har været tør eller sneen stadig holdes tilbage af Kong Frost. Det er drømmesitationen for ikke mindst fluefiskeren, der har lidt sværere ved at komme ned med sine agn end både spinne- og medefiskerne. 

Endelig kan åen være kold eller iskold! Er den bare kold, kan der fiskes - og fanges. Er den iskold, er oddsene noget dårligere. Helt elendige bliver de, hvis temperaturen pludselig styrtdykker - typisk på grund af pludselig snesmeltning. Det er primært de ikke-kønsmodne fisk, sølvblanke og tromletykke "grønlændere", som de fleste åfiskere er ude efter. Det er fisk, som kæmper godt, og som smager endnu bedre. Eneste ulempe er, at en meget stor del af dem holder sig lige under målet og derfor skal genudsættes. 

Mange undermålsfisk sluger desværre krogen, dersom der fiskes med naturlig agn. De kan derfor ikke genudsættes i levedygtig tilstand, men går til spilde. En god grund til at lade ormedåsen blive hjemme her først på sæsonen og i stedet prøve spinner eller flue, som er mere skånsomme over for fiskene.

Torsk i hav og sund

Ude på havet er det lige omvendt. Her efterstræber lystfiskerne i stedet de kønsmodne torsk, som mange steder er i færd med gydningen netop nu. 

Torsken er nemlig en typisk vintergyder. Den samler sig med vinterkulden i store flokke, og selve gydningen er en slags bunkebryllup, hvor mange fisk gyder samtidig. Der er dog ikke tale om nogen stimegydning, idet torskene rent faktisk danner par. Gydningen sker på steder og dybder, hvor saltholdigheden er passende. De gydte æg skal nemlig kunne svæve frit i vandet, så de kan føres omkring af strømmen. Er saltholdigheden for lille, vil æggene synke til bunds og måske dø af iltmangel her. 

Øresunds store torsk gyder typisk i januar-februar, mens isolerede torske-bestande andre steder i de indre danske farvande kan gyde langt senere.

Ferskvandskvabben

Også i vore ferske søer sker der gydning på denne årstid. Knuden eller "ferskvandskvabben" indtager en speciel plads blandt søens fisk - som vor eneste ferskvandslevende torskefisk. Dens skægtråd afslører slægtskabet med de ellers saltvandskrævende torskefisk. 

Som de øvrige torskefisk holder også knuden af koldt vand. Ikke sjældent sker gydningen altså under isen, hvor knuderne samles i store flokke på dybt vand. Knuder er typisk nataktive fisk, der søger skjul og mørke i dagtimerne. Det er altså dødfødt at fiske knuder i højt, klart solskin midt på dagen. Man må i stedet ty til natfiskeri, med naturlig agn, selv her midt om vinteren...

Del denne side