Mindesmærker på rute 6

Foto: Margrethe Petersen

På den historiske cykelrute langs den Danske grænse kommer du forbi 7 forskellige mindesmærker der har betydning for Genforeningen.

Genforeningsstenen i Egernsund

Praktiske informationer
Genforeningsstenen står i et lille anlæg på adressen Sundgade 53, 6320 Egernsund.

Købmanden Chr, Blomgreen var forfatter til teksten på stenen. Det var også ham der stod for rejsningen af stenen.

Inskription
Genforeningssten

Vi kæmper for vor Ret
og Retfærdigheden seirede
med Genforeningen 1920

Reist i Taknemmelighed
paa 10 aarsdagen 1930

Historien
Genforeningsstenen i Egernsund blev afsløret den 15. juni 1930 på 10 året for Genforeningen af Danmark og Sønderjylland. Borgerforeningen i Egernsund renoverede anlægget og stenen i 2010.

Teksten på stenen er inspireret af disker Peter Jensens mundheld ”Hold bare ud, retten skal nok sejre engang”.

Referencer
Grænseforeningen.dk: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten/egernsund

Genforeningsmonumentet i Sønderhav

Praktiske informationer
Genforeningsmonumentets adresse er Fjordvejen 112, 6340 Kruså.

Stenens indskrift er tegnet af den københavnske billedhugger H. Hammerich. Nogle af tekstens linjer stammer fra forfatteren Marcus Lauesens kantate til H. P. Hansens 70-års fødselsdag.

Inskription
1920
Kun hvad Mænd
vandt ved Ret
uden Sværd og Blod
det skal leve
sim et Solskin
over tidens Flod

Historien
Genforeningsmonumentet blev afsløret den 15. juni 1938. Det blev rejst af Det Danske Samfund for Holbøl sogn og Sprogforeningen. Monumentet består af et anlæg med en bænk, en flagstang med liguster- og bøgehække omkring. I anlægget er der også en høj. På denne høj står en genforeningssten, men ovenstående inskription.

Referencer
Grænseforeningen.dk: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten/soenderhav-1-fjordvejen

Genforeningsstenen i Kruså

Praktiske informationer
Genforeningsstenen står ved Krydset Sønderborgvej og Flesborgvej/Aabenraavej.
Genforeningsstenens adresse er Åbjerg 2, 6340 Kruså.

Inskription
Her mødte
Christian X
de Danske sydfra
den 12.7.1920
I skal ikke blive glemt!

Historien
Genforeningsstenen i Kruså stod oprindeligt på det hjørne af vejkrydset, hvor kong Christians den Tiende den 12. juli 1920 mødte de danske sydslesvigere, som efter stemmeresultatet skulle forblive under tysk herredømme. Denne sten er den fjerde og sydligste sten, der er rejst til minde om kongens færd gennem Sønderjylland i forbindelse med Genforeningen i 1920.
Stenen blev flyttet i 1926 fordi, der bag mindet blev bygget en kæmpe betonbygning.

Omkring stenen står der stadig fire grænsepæle (nr. 27, 32, 67 og 68) fra den gamle Kongeågrænse.

Referencer
Grænseforeningen.dk: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten/krusaa

Genforeningsstenen i Abild

Praktiske informationer
Genforeningsstenen står foran Abild Motel.
Genforeningsstenens adresse er Ribe Landevej 66, 6270 Tønder.

Indskriften på stenen er af Kaj Munks vers og blev indhugget i stenen af kunstneren Alf Trier Hansen.

Inskription
Fra
Norden
kom jeg
nu staar jeg kvær
og vidner:
Se! Det er
Danmark
her

Historien
Genforeningsstenen i Abild blev afsløret den 26. september 1938, på kong Christian X’s fødselsdag. Oprindeligt skulle stenen være blevet afsløret på genforeningsdagen den 15. juni 1938, men på grund af et udbrud af mund- og klovsyge blev datoen rykket.
Stenen var indhyllet i et gammel dannebrogsflag, som indtil 1864 havde vejet over danske forsamlinger i Sønderjylland. Efter splittelsen af Danmark og Sønderjylland var flaget blevet opbevaret ved en kvinde indtil hendes død. Kvinden overbragte flaget til sin sygeplejerske med en bøn om, at flaget skulle komme tilbage til den genforenede landsdel, så det, når det var slidt op, kunne blive begravet i Sønderjyllands jord.

Referencer
Grænseforeningen.dk: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten/abild

Genforeningsstenen i Møgeltønder

Praktiske informationer
Genforeningsstenen står til højre for indgangen til Slotsparken på Schackenborgvej, Møgeltønder, 6270 Tønder.

Inskription
Til
Minde
om
Genfor-
eningen
1920

Historien
Genforeningsstenen i Møgeltønder har haft mange placeringer. Den stod først i Arnold Gregersens barndomshave. Gregersen indhuggede selv teksten i stenen, som 17-årig.

I 1960 blev stenen flyttet til Arnold Gregersens brors hus, da drengenes barndomshjem blev solgt. Efter broderens død blev dette hus også solgt ud af familiens eje, og den nye ejer af huset forærede i august 2007 stenen til Sprogforeningen. Stenen blev herefter flyttet til sin nuværende placering ved indgangen til Slotsparken.

Referencer
Græneforeningen.dk: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten/moegeltoender-3

Genforeningsstenen i Daler

Praktiske informationer
Genforeningsstenen står foran byens forsamlingshus.
Genforeningsstenens adresse er Gærupvej 11, 6280 Højer.

Inskription
Sten vi satte
til Minde om
Aaret da vi af
Udlændighed løstes
1864 – 1920

Historien
Genforeningsstenen i Daler blev afsløret den 16. februar 1934. Afsløringen af mindet blev efterfølgende fulgt af en fest i forsamlingshuset.
Det var Daler Ungdomsforening, der var initiativtager til rejsningen af stenen. Det var også Ungdomsforeningens daværende formand, gårdejer Hans Danielsen, der forfattede indskriften til stenen.

Referencer
Grænseforeningen.dk: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten/daler

Genforeningsstenen i Højer

Praktiske informationer
Genforenings- og befrielsesstenen står, hvor Nørregade og Nørrevej krydser hinanden i Højer.
Stenens adresse er Nørregade 2, 6280 Højer.

Pastor N.P. Nielsen forfattede teksten til stenen.

Inskription
Forside:

Immer det Dages dog på ny
hvor Hjærterne morgen vente

15 juni 1920
5 maj 1945
Sten satte vi
15 juni 1950

Bagside:

Værn om alt hvad der er Ret
og som du har Kært

Historien
Dobbeltstenen i Højer blev afsløret den 15. juni 1950. Stenen er et minde om både Genforeningen af Danmark og Sønderjylland, samt Danmarks befrielse fra tysk styre i 1945.
Grunden til at stenen først blev rejst i 1950 skyldes, at der indtil 1946 var et tysk flertal i kommunalbestyrelsen i Højer. Da der herefter kom et dansk flertal i kommunalbestyrelsen, gik den lokale ”Folkeligt Samfund” ind for rejsningen af en dobbelt mindesten.

Referencer
Grænseforeningen.dk: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten/hoejer