Brundlund Slot

Kunstmuseet Brundlund Slot

Foto: museum sønderjylland

Kunstmuseet har til huse i det historiske slot. Brundlund Slot har rødder helt tilbage til 1400-tallet.

Slottet er placeret på en slotsholm og er omgivet af en voldgrav som ligger midt i Aabenraa by. Til slottet er der også en slotspark, som kan nydes efter et besøg på museet.

Kunstmuseet Brundlund Slot har frem til den 24. januar 2021 udstillingen ”Medgang og Modgang – Udvekslinger mellem dansk og tysk kunst”. Denne udstilling er også at finde på Kunstmuseet i Tønder frem til den 6. december 2020.

Udstillingen Medgang og Modgang fejrer Genforeningsjubilæet og venskabsåret mellem Danmark og Tyskland i 2020 med en fælles udstilling. Udstillingen fortæller om forholdet mellem den danske og tyske kunstscene igennem 200 år, fra 1820 til 2020. Denne periode er både præget af inspiration og venskab og fjendskab mellem de to lande.

Hvor udstillingen på Kunstmuseet i Tønder fokuserer på den historiske udstilling Før, så er udstillingen på Kunstmuseet Brundlund Slot et billede på danske og tyske samtidskunstnere Nu

Praktiske informationer

Adresse: Brundlund Slot 1, 6200 Aabenraa.

Museets åbningstider:
April – oktober: tirsdag – søndag 11.00 – 17.00
November – Marts: tirsdag – søndag 12.00 – 16.00
Mandage lukket, medmindre mandag er en helligdag.