Knivsbjerg

Knivsbjerg

Foto: Wikimedia

Knivsbjerg er en 97 meter højt bakkedrag, der ligger ved Genner mellem Aabenraa og Haderslev.

I perioden 1864 (efter Danmark tabet krigen) og til Genforeningen i 1920 lå bakkedraget Knivsbjerg i Preussen (fra 1871 Tyskland). I 1893 købte ”Den tyske forening for det nordlige Slesvig” Knivsbjerg, som et led i den nationale kamp for at fortyske Nordslesvig.
i 1901 indviede ”Knivsbjergselskabet” et 45 meter højt granittårn på toppen af bakkedraget. I en niche på granittårnet stod der en bronzestatue af Bismarck. Tyskerne havde fået inspiration til dette samlingssted fra Skamlingsbanken, som siden 1843 var blevet brugt som et dansk nationalt samlingssted.

Under Knivsbjergs tyske tid blev der på bakkedraget afhold møder og fester, hvis hovedformål vat at erklære Nordslesvig for tysk. Knivsbjerg ses ofte som et symbol på aggressiv fortyskningspolitik. Dette blev der dog sat en stopper for i 1919, hvor man fra tysk side godt var klar over at den kommende afstemning ville få et dansk flertal. Man frygtede derfor for monumentets sikkerhed, hvis det faldt under dansk styre. Man flyttede derfor i 1919 Bismarck-statuen til Aschberg ved Hütten nær Eckernförde i Tyskland.
Efter Genforeningen fortsatte Knivsbjerg med at være et mødested for tyskere – nu det tyske mindretal i Sønderjylland. Fra midten af 1930’erne blev møderne på Knivsbjerg dog nazificeret.

Under besættelsen benyttede det tyske Luftwaffe Knivsbjerg med radiosendere og meget militær aktivitet i området. Dette, blandet med den førnævnte nazificering af det tyske mindretal, gjorde Knivsbjerg til et forhadt sted blandt de dansksindede sønderjyder. Dette had førte natten mellem den 15. og 16. august 1945 til at danske modstandsfolk sprængte tårnet på Knivsbjerg i luften.

Efter befrielsen af Danmark i 1945 blev de tyske samlinger på Knivsbjerg genoptaget, hvilket vakte stor modstand fra de danske sønderjyder. Der blev i perioden også udført to sprængninger på Knivsbjerg og opsat skilte med dødningehoveder og teksten ”Livsfare Landminer udlagt”. Dette resulterede i at møderne og festerne på Knivsbjerg blev overvåget af politiet. Efter 1955 fandt politiet imidlertid ikke dette nødvendigt længere.

I dag er der på Knivsbjerg en mindemur og en udsigtsplatform på bakketoppen, samt en stor kursusejendom, der bliver anvendt af det tyske mindretal.