Fortællingen om krigen i 1864

For at forstå Genforeningen af Danmark i 1920 er man først nødt til at kende historien om 2. slesvigske krig i 1864. Krigen i 1864 er stadig den dag i dag i mange danskeres bevidsthed.

Danmarks skelsættende nederlag til Preussen og Østrig i 1864 fik store konsekvenser for Danmark og den danske befolkning.

Historien om krigen

I midten af 1800-tallet bestod Danmark af selve kongeriget Danmark, samt hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. I Holsten og Lauenborg talte befolkningen tysk. I Slesvig derimod talte befolkningen både dansk og tysk. Slesvigs dobbelte tilhørsforhold var grundlaget for krigen i 1864.

Slesvig blev af danskerne set som et gammelt dansk område, som hørte naturligt til Danmark. Danmark havde ikke det samme tilhørsforhold til hertugdømmet Holsten og forsøgte derfor at splitte de to hertugdømmer ad. De tysksindede i både Holsten og Slesvig mente dog at de to hertugdømmer delte en fælles historie og ønskede derfor ikke at blive splittet.

Det slesvig-holstenske spørgsmål fortsatte op i 1860’erne med at være en politisk problemstilling, som ikke lod sig løse. Den danske regerings løsning på problemet var en ny forfatning, der ville løsne båndene til Holsten, mens den ville styrke båndene til Slesvig. Denne beslutning mødte imidlertid stor kritik fra Det Tyske Forbund. Spændingerne gik højt mellem Danmark og Det Tyske Forbund og man frygtede i Europa at en ny krig ville udbryde. De europæiske stormagter forsøgte derfor at presse Danmark og de tyske stater til at stoppe konflikten, men uden held. I 1864 gik preussiske og østrigske tropper ind i Slesvig. Krigen var nu en realitet.

Efter krigens udbud var der i Danmark et håb om militær og politisk støtte udefra. Der var dog ingen andre europæiske stater der ville risikere en krig med Preussen eller Østrig på grund af Slesvig. Den danske hær var dårlig trænet i forhold til den preussiske og østrigske. Derudover var de danske forsvarsværker ikke blevet udbygget siden sidste krig i 1840’erne.
Alt dette satte den danske hær i en svær position.

Den preussiske og østrigske hær fik hurtig tvunget den danske hær længere og længere op i først Slesvig og sidenhen Jylland. Den danske hær trak sig tilbage til flankestillingerne ved Dybbøl og Fredericia. I april 1864 stormede preussiske styrker den danske stilling ved Dybbøl.
Stormen ved Dybbøl blev det vigtigste slag i krigen i 1864. Her led den danske hær et totalt nederlag til den preussiske hær. To dage efter dette nederlag begyndte fredsforhandlingerne i London.

Fredskonferencen i London var præget af uenighed internt i Danmark om, hvor den danske grænse skulle gå. Derudover var Preussen ikke villig til at imødekomme de danske ønsker. Den store interne uenighed i Danmark var med til at fredskonferencen i sidste ende faldt til jorden og blev efterladt uden resultat.

I slutningen af juni 1864 brød krigen ud igen. Preussen erobrede Als, hvilket betød at Danmark havde mistet kontrollen over den sidste del af Slesvig. Danmark var nu forsvarsløse og indledte kort efter fredsforhandlinger direkte med Preussen og Østrig. Danmark blev presset til at afstå de tre hertugdømmer –Slesvig, Holsten og Lauenborg. Danmark var nu blevet reduceret til en småstat og mange dansksindede slesvigere endte nu under tysk styre.