1864 – 1920: Den tyske tid

De dansksindede nordslesvigere ville hjem

De tidligere danske hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg kom efter krigen i 1864 under preussisk styre. Slesvig og Holsten blev nu omdannet til provinsen Slesvig-Holsten.

Den nye provins befandt sig i en afsides udkant af det store tyske rige. Slesvig-Holsten provinsens økonomiske modernisering og industrialisering skete derfor langsommere end i resten af Det Tyske Rige.

Slesvig-holstenerne affandt sig hurtigt med indlemmelsen i Preussen og Det Tyske Rige. Dette var imidlertid ikke tilfældet for de dansksindede nordslesvigere. De dansksindede nordslesvigere protesterede energisk mod splittelsen fra Danmark i årtierne efter krigen i 1864.

I 1880’erne organiserede den danske bevægelse sig i store og små nationale foreninger. Samtidig forsøgte de tyske myndigheder at fortyske Nordslesvig. Undervisningssproget i de nordslesvigske folkeskoler blev i slutningen af 1880’erne fastsat til tysk. Derudover opkøbte den tyske stat også landbrugsjord for at sikre at det blev i tyske hænder. Dette forsøg på at fortyske Nordslesvig styrkede imidlertid de dansksindedes forbindelser til Danmark.

De dansksindede nordslesvigere begyndte at identificere sig som danske sønderjyder både kulturelt og politisk. Denne nationalidentitet voksede blandt de dansknationale foreninger på trods af den hårde undertrykkelse de oplevede grundet den såkaldte ”Køllerpolitik”.

Køllerpolitikken var gældende fra 1898 til 1903. Køllerpolitikken er betegnelsen for den tyske politik, der blev ført mod de danske sønderjyder. Målet med politikken var at knække danskheden blandt andet ved mødeforbud, masseudvisninger, fængselsstraffe og fratagelse af forældrerettigheder. Politikken førte til en tilbagegang for de dansksindede, men blev samtidig mødt med kraftig modstand af moderat tysk side.

Under første verdenskrig (1914-1918) blev de dansksindede sønderjyder på grund af deres tyske statsborgerskab tvunget til at sende deres unge mænd til den tyske front. Her mistede 5.200 mænd livet.

Første verdenskrigs afslutning bragte dog håb om genforening for de dansksindede sønderjyder. Tysklands nederlag samt den russiske revolution i 1918, der resulterede i Finlands selvstændighed, åbnede døren for en genforening af Danmark.
De danske sønderjyder krævede en folkeafstemning omkring emnet og dette krav blev imødekommet i fredstraktaten fra 1919. Den 10. februar 1920 stemte Nordslesvig sig med 75% af stemmerne til Danmark, mens den Mellemslesvigske afstemningszone den 14. marts, med 80% af stemmerne stemte sig til Tyskland.